Atlas er et orkester med musik af Kristoffer Nybye (Afenginn, Mazel o.a.), der blander genrer som Global Roots/folk, rock, jazz og klassisk. Kompositionerne lægger for det meste op til fest og dans med deres mellemøstlige rytmer, og bliver nu og da afløst af små oaser fyldt med nordisk melankoli.
ATLAS arbejder med 60-70 minutters musik.
I 2018 skulle det gerne udvides til 2 x 45 minutter.
Med et instrumentarium
bestående af klarinetter, div. strengeinstrumenter, keys, bas og trommer sørger de 5 musikere for en oplevelse som publikum sent vil glemme og en stemning der får selv din sureste moster til at vippe med storetåen.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
HØR MUSIKKEN:
Se Cirkus Depressimo Live i studiet her:
PR DOWNLOAD:
Eller hør indspilninger af den og nummeret "ATLAS" her:
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Om Kristoffer Nybye:
ATLAS' komponist og frontfigur Kristoffer Nybye har i sin stadig korte karriere ageret mange forskellige roller.
Udover sine egne spiller han bl.a. diverse blæseinstrumenter i orkestre som Mazel Klezmer Band og det prisvindende Global Roots-band Afenginn.
Kristoffer har en bachelor i klarinet fra den rytmiske linje på Syddansk Musikkonservatorium og har ud over sin interesse for folkemusik og Global Roots været tilknyttet jazzmiljøet hvor han har spillet med prominente navne som Aaron Parks, Erik Ørum von Spreckelsen, Bo Stief samt en stor del af den unge upcoming scene.
Kompositorisk har han arbejdet på mange forskellige opgaver som korte reklamefilm, sine egne projekter og en hel del teater.
I denne forbindelse (teater red.) har han både ageret som musiker, komponist eller kapelmester (ved bl.a. Frøbjerg Festspil, Elite Teater, H.C. Andersen festival/Teater Uden Scene, H.C. Andersen Festspil, forestillinger v. Schultz & Sarboe, Musicaltalenteskolen Nyborg samt flere forestillinger hos skuespillerskolen i Odense)
I 2017 vandt han desuden Komponistkonkurrencen ifm. reformationsjubilæet ved Ribe stift for bedste nye originalmelodi sat til ældre tekst af M. Luther
Kristoffer vandt i 2017 også prisen som Årets Unge Fynske Jazztalent.